Fritidspas

Varde Kommunes fritidspas er et tilbud til børn og unge, der har det økonomisk svært. Med et fritidspas kan barnet eller den unge få økonomisk støtte, så de kan deltage i foreningsaktiviteter.

Hvad er et Fritidspas:

Et Fritidspas er økonomisk støtte i form af kontingent til deltagelse i foreningsaktiviteter eller tilbud på Musik & Billedskolen. Det gives til børn og unge som ikke i forvejen deltager i en aktivitet på grund af økonomi.

Fritidspas er en årlig pulje på 200.000 kr., som bevilges efter først til mølle princippet.

Kriterier:

  • Fritidspasset gives til børn og unge, som ikke i forvejen deltager i en fritidsaktivitet
  • Barnet eller den unge skal være mellem 0 – 17 år og være bosiddende i Varde Kommune
  • Familiens samlede skattepligtige husstandsindkomst må ikke overstige 400.000 kr. Vi udfører stikprøvekontroller på forældrenes indkomster.
  • Der kan søges om kontingent til foreningsaktiviteter og tilbud på Musik og Billedskolen i Varde Kommune
  • Der kan kun søges til aktiviteter, der foregår i Varde Kommune. Findes aktiviteten ikke i Varde Kommune kan der undtagelsesvis gives Fritidspas til aktiviteter i andre kommuner. Der gives kun Fritidspas til selve kontingentet og ikke til kørsel.
  • Der kan søges økonomisk tilskud til kontingent på op til 2.200 kr. pr. år, hvorefter der er egenbetaling på det resterende kontingentbeløb.
  • Der kan søges op til 1 fritidsaktivitet pr. kalenderår, dog er det muligt at søge til en forårs- og efterårssæson op til 2.200 kr. pr. år.
  • Der gives ikke tilskud til fitnesscentre, klippekort og heller ikke til diverse “skoler”, lejre, camps, stævner m.v.
  • Der kan søges om kontingent vedr. 2026 og sæson 2026/2027
  • Der gives kontingent støtte til flygtningebørn gennem Fritidspuljen (udvidet samtykke nødvendigt).
  • Fritidspasset bevilges hvis det vurderes, at fritidsaktiviteten gør at barnet kan styrke sine sociale relationer og kompetencer og det vurderes at deltagelse i fritids- og foreningslivet understøtter barnets læring, trivsel og chancelighed

Ansøgningsskema til Fritidspas og Fritidspuljen i Varde Kommune 2026
(link til at downloade skema vedr. overstående: https://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2022/11/Ansoegningskema-til-Fritidspas-2023.docx)

 

Fritidspuljen (integrationslov)

Fritidspuljen i DRC Integration giver kontingentstøtte til flygtningebørn i alderen 0-17 år, hvis en eller begge forældre modtager overførselsindkomst eller hvis barnet er uledsaget mindreårig.
Ansøgning sker i samme ansøgningsskema som Fritidspas (ovenstående skema).
Ligesom med Fritidspas er der mulighed for at søge udstyr ved BROEN Varde hvis det er nødvendigt.

Læs mere om Fritidspuljen her (åbner nyt vindue) eller kontakt en medarbejder i Kultur og Fritid.

Fritidspuljen giver også støtte til foreningsorganiserede ferieaktiviteter i vinter-, påske-, sommer- eller efterårsferien for børn og unge med flygtninge- eller etnisk minoritetsbaggrund. Det kan fx være til volleyballcamps, svømmecamps, fodboldskoler, lejrture eller kreative aktiviteter.

Læs mere om Fritidspuljens støtte til ferieaktiviteter her (åbner nyt vindue)

 

Broen

Vardes lokale afdeling af BROEN er midlertidig lukket på grund af mangel på frivillige. Vi håber der på et tidspunkt kommer en lokal afdeling igen.

 

DGI`s Pulje: Foreningsliv for alle

Formålet med Forenings liv for alle er at fremme deltagelse i det lokale idræts- og foreningsliv for børn og unge af vanskeligt stillede forældre samt for voksne flygtninge og asylansøgere.
Målgruppe: Børn og unge op til 25 år, hvis forældre er vanskeligt stillede og hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for disse børn og unges deltagelse i aktiviteten. Nytilkommende voksne flygtninge og asylansøgere over 25 år, hvor få midler grænser disse mennesker idræts- og foreningsdeltagelse.
Der kan søges om støtte til kontingent og stævner.
Find ansøgningsskema og læs mere om puljen
https://www.dgi.dk/samarbejd/om-vores-indsatser/programomraader/dgi-inklusion/sociooekonomisk-udsatte-borgere/pulje-foreningsliv-for-alle

Klar til at komme i gang?

Det er nemt. Vælg dit hold, tilmeld dig online og mød op i hallen.

Følg os på Instagram